cand. psych. Autoriseret psykolog
Konsulenthuset Key2see Frederiks Allé 112B 8000 Århus C
tlf: 51 35 66 20 Mail bg@erhvervspsykologerne.dk
Jeg har arbejdet som psykolog siden jeg blev færdiguddannet 1987, og har over årene tilegnet mig et bredt teoretisk og erfaringsmæssigt fundament, samt en omfattende ”værktøjskasse” at trække på. I dialogen og samarbejdet omkring at finde løsninger, fjerne problemer mm, går jeg efter at skræddersy tingene, og har fokus på at finde de teknikker og forståelsesmæssige tilgange, der helt konkret er mest effektive og meningsfulde, for hver enkelt leder/medarbejder/team, osv.
Det er min oplevelse, at folk kommer med mange forskellige problemer, og at vi som personer og arbejdspladser er unikt sammensatte. Derfor er det også ofte forskelligt, hvad der giver god mening for den enkelte, og det er ikke min erfaring, at der er en enkelt psykologisk tradition, der egner sig lige godt til alle problemer og alle personer.
Jeg opdaterer løbende min viden gennem kurser, supervision mm, og har efteruddannelser indenfor en række tilgange.
I starten af min karriere arbejdede jeg som klinisk psykolog indenfor hospitalsvæsnet, hvorefter jeg en årrække arbejdede med ledelse, som faglig leder/souschef og senere chef for en Amtslig revalideringsinstitution.
Siden 2001 har jeg været selvstændig erhvervspsykolog/praktiserende psykolog.
Typiske arbejdsopgaver:
Ledersparring og udvikling i forhold til ledere/virksomhedsejere i den private sektor.
Psykoterapi og personlig udvikling, i forhold til personer der arbejdsmæssigt eller privat er i krise, eller ønsker større selvindsigt og gennemslagkraft. Ofte er det personer, der som følge af stress, ulykker, traumer, chikane/mobning m.v. har udviklet PTSD, depression, udbrændthed, belastningssyndrom m.v., og nu har brug for kvalificeret sparring for at undgå langvarig sygemelding, eller for at komme tilbage til arbejde, og tilbage til deres gode humør og energi igen.
I nogle tilfælde betaler arbejdspladsen, en del er selvbetalere, ligesom en del har en bevilling fra deres sundhedsforsikring eller anden forsikring.
Sammen med fysioterapeuter har jeg et gruppebehandlingsforløb for personer med langvarige smertetilstande, se evt. www.aarhussmertegruppe.dk
Superviserer og coacher en række teams og faggrupper i den offentlige sektor, herunder psykologer der er i gang med efteruddannelsesforløb.
Udfører arbejdsmarkedsrelateret testning og afklaring for en række kommuner og revalideringsinstitutioner.
Erhvervsmæssige konsulentopgaver og behandlingsopgaver for SOS International, Psykologernes Net, HK, en række forsikringsselskaber, Jobkompagniet, en række selvstændige erhvervsdrivende, Dansk Røde Kors, m.fl.
Arbejdsliv og historik:
Partner Erhvervspsykologerne, 2001
Centerleder RCF (hedder nu Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri) Århus Amt, 2000- 2001
Behandlingsleder og souschef, ForrevalideringsCenter for Flygtninge Århus Amt 1996-99
Supervisor for privatpraktiserende psykologer, rådgivninger, institutioner m.v. siden 1994
Ekstern klinisk lektor Aarhus Universitet, klinisk psykologi 1992-96
Timelærer klinisk psykologi, Sygeplejeskolen Århus Amts Sygehus, 1990-93
Klinisk psykolog Psykiatrisk Hospital i Århus, 1987-96
Psykolog i Sex og Samlivsrådgivningen, Århus 1987-89
Studenterpsykolog ved Universitetsklinikken, Psykologisk Institut Århus 1985-87
Uddannelsesmæssige kvalifikationer:
Certificeret i Leadership Equity Assesment, 2009 se evt mere på www.lea13.com
Certificeret i HR-værktøjerne fra People Tools, 2005 se evt. mere på www.peopletools.dk
EMDR certificeret, Level I og II, 2002 se evt. mere her EMDR
2 årig Organisationspsykologisk Uddannelse for ledere og konsulenter, ved Institut for Gruppeanalyse København 1999-2000, se evt. www.iga-kbh.dk/opu
Lederuddannelse Århus Amt, 1996-1999
Supervisor i Psykoterapi på specialistniveau, 1996
Specialist i Psykoterapi, 1996 efter omfattende træning og supervision indenfor en række terapeutiske traditioner
3 årig efterudd. i gruppeanalytisk psykoterapi, ved IGA i Aarhus, 1991-1993. Se evt. www.iga-aarhus.dk
Autoriseret psykolog, 1990 se evt. psykolognævnet
Cand. psych. fra Aarhus Universitet, 1987
Medlem af: Dansk Psykolog Forening og ISTSS